



Rasmus havde ingen klar strategi for sit personlige brand og manglede både tiden og ressourcerne til at være konsekvent på LinkedIn.
Han vidste, at der var potentiale i at være mere synlig, men uden en struktureret tilgang blev det aldrig prioriteret i en travl hverdag.
HVAD GJORDE VI?
Vi startede med et 2-timers kick-off sprint, hvor vi dykkede ned i Rasmus’ situation og definerede hans fremtidige positionering.
Herefter researchede vi hans niche og udviklede en skarp positioneringsstrategi samt en konkret contentplan.
Derefter tog vi over på eksekveringen:
Vi interviewer Rasmus to gange om måneden for at skabe autentisk og engagerende content
Vi opbygger løbende hans netværk ved at connecte med hans ideelle kunder (ICP)
HVAD SKETE DER?
Rasmus gik fra at være usynlig online til at blive uundgåelig.
I dag tiltrækker han selv kunder gennem sit personlige brand – og lukker deals med mennesker, der allerede kender ham og hans værdi.

“Mit samarbejde med Hume Agency har givet en strategisk retning for mit personlige brand, der gør, at jeg konsekvent når ud til min målgruppe og starter nye samtaler måned efter måned. Derudover sikrer det en kontinuerlig strøm af nye møder med potentielle kunder.”

Kasper arbejder med at få menneskers historier ud at leve. Gennem samtaler finder han det interessante frem og omsætter det til content, der engagerer og skaber synlighed.
Han er oprigtigt nysgerrig og elsker at lytte – og det er også der, hans styrke ligger.
“Jeg fanger nuancerne og prøver at få det bedste frem i de folk, jeg arbejder med.”
Kasper følger med i verden omkring sig, for hele tiden at finde nye vinkler, og gøre historierne endnu stærkere.
En god dag for Kasper er, når der har været inspirerende møder, gode snakke og følelsen af, at vi har skabt noget fedt sammen.
Som kollega bidrager han med godt humør, overblik og en krammer, hvis der er brug for det.
Privat går tiden med hans kæreste og hund – og med idéer. Mange idéer…
“Jeg har altid 25 idéer til døgnets 24 timer.”

Christian arbejder med at rådgive og eksekvere på vores kunders LinkedIn-strategi. Helt konkret handler det om at finde de vinkler i deres profiler, som kan blive til autentisk indhold og styrke deres personlige brand.
“People connect with people.”
Det, han er stærkest til, er at forstå mennesket bag. Ret hurtigt finde ud af hvem de er, hvad de står for – og hvad der er den rigtige personlige vinkel. For Christian starter alt med relationen.
“Hvis den ikke er stærk, får jeg ikke adgang til det, jeg skal bruge for at skrive det gode indhold.”
En god dag for Christian er, når der har været gode kundemøder og han har skabt resultater. Det, der motiverer ham, er ret simpelt: at kunderne lykkes. Han ser det som en tillid, at han må få lov til at være en del af kundens personlige rejse.
Som kollega bidrager han med god energi, humor og nærhed – og går “fucking meget op i transparens” og i, at folk omkring ham faktisk har det godt.
Privat er han far til to – og det fylder det hele lige nu. Og så er han typen, hvor “what you see is what you get”… også selvom han i mange år har løjet om at være allergisk over for hvepse.

Line arbejder med marketing, branding og content – der hvor kreativitet, strategi og eksekvering mødes. Hun hjælper virksomheder med at finde ud af, hvad de mangler, og hvordan de kommer videre.
Hun er lyttende, analytisk og idéfyldt – og nørder… alt.
“Alt hvad jeg kan nørde – og gerne 10 ting på én gang”
En god dag for Line er, når hun får krydset sine to-do’s af, mens gode gamle R&B-numre spiller i baggrunden – og når hun samtidig føler, at hun har gjort en forskel og været der for sine kollegaer.
Hun motiveres af at brænde igennem med idéer og skabe noget, der faktisk rykker.
Som kollega bidrager hun med god energi, nysgerrighed og nærvær – og en god snak om alt mellem himmel og jord.
Privat er hun ofte ude med sin hund i skoven (gerne i gummirojser), i fitness – eller i gang med at fylde kamerarullen op. Og ja… hun har været rollespiller som barn.

Josephine arbejder med kommunikation og marketing, og har blandt andet ansvar for Humes LinkedIn-profil. Derudover er hun med på forskellige projekter på tværs af hjemmeside og cases.
Hun er god til at få idéer og føre dem hele vejen ud i livet – også når vejen ikke er helt klar fra start.
“Når jeg får en opgave, tager jeg ansvar og arbejder mig frem til en løsning.”
Hun trives med sparring, forskellige perspektiver, og motiveres af at kunne sætte sit eget præg og udvikle sig undervejs.
En god dag for Josephine er, når deadlines nås – og når hun er omgivet af hendes kollegaer:
“Deres gode energi og samarbejde giver mig både motivation og arbejdsglæde”
Som kollega bidrager hun med smittende positiv energi og godt humør.
I fritiden bruger hun meget tid sammen med sine veninder og familie. Derudover elsker hun at lave mad og holde sig aktiv. Og så er hun typen, der kan alle melodier – men ingen sangtekster.

Johannes er Co-Founder, dårlig med ord, men knivskarp i et excelark, noget hans kæreste potentielt ville have sat pris på var omvendt :).
Han arbejder med at optimere driften og resultaterne for vores kunder gennem dataanalyse og forretningsforståelse i stærkt samarbejde med de rigtige eksperter.
Jonas siger han er evig realist, men han ser sig selv som den perfektionistiske realist, der holder snuden lige i sporet, når ideerne til tider stikker i alle retninger.
Derudover styrer han firmakortet med hård hånd og sikrer, at der kommer flere penge ind i butikken end ud… En tjans der gør at han må være bussemand fra tid til anden… Hvilket, han siger han ikke kan lide, men inderst inde lidt godt kan lide.

Jonas er Co-Founder og arbejder med forretningsudvikling, salg og branding – men i praksis tager han de hatte på, der mangler.
Han er god til hurtigt at forstå situationer og finde løsninger – og til at hype mennesker omkring sig.
“Det er også en svaghed… det er ikke altid, man vil have en løsning på det, man siger højt.”
Lige nu nørder han især i at blive en bedre leder i takt med, at teamet vokser.
En god dag er, når teamet er i flow – om det er grin over en øl eller fuld “war-room”-stemning på en case.
“Det er sgu fedt at være en del af.”
Som kollega er han den evige optimist, der ser muligheder og hjælper med retning.
Privat bruger han tid med sin kæreste, fodbold og livet i København – selvom han selv siger, at hans knæ er som en 78-årigs. Og så har han også brug for at lade op en gang imellem… helst med en sofa og Netflix.